Om os2019-03-12T05:40:21+00:00

Om Konditori Arlington

Kager med kærlighed

Konditori Arlington har kreeret kager siden 2004 med konditor Lærke Arlington i spidsen.

Vores kerneværdier er at fremstille kager af høj kvalitet, der lever op til vores kunders forventninger. Ikke mindst går vi op i at levere en ordentlig service.

Med stor respekt for de håndværksmæssige traditioner fremstiller vi alt fra småkager til bryllupskager efter vores egne nye opskrifter – såvel som efter gamle kendte og overleverede opskrifter.

Hos Konditori Arlington fremstilles festkager og desserter udelukkende af de bedste råvarer – med respekt for faget og for kunden. Vi anvender ingen smagserstatninger eller færdigpulvere – kun den ægte vare. Vi kan derfor også tilbyde at bruge specialprodukter uden mælk/gluten/sukkertilsætning/æg/nødder, hvis det ønskes.

Alle produkter kan ligeledes leveres med indholdsfortegnelse.

Vi laver individuelle festkager, der passer til dine ønsker og fest. Uanset om det er til børnefødselsdagen eller brylluppet.

  • Bryllupskager
  • Dåbskager
  • Konfirmationskager
  • Figurkager
  • 3D kager
  • Kage- og dessertborde
  • Fotokager
  • … og meget mere

Vi kan anrette kagen på stedet

Da vores kager er et håndværk, betyder de noget for os. Og i tilfælde hvor det ikke giver mening blot at levere den, kommer konditoren med og stiller kagen an, så der kan lægges den sidste finish. Det vil typisk være ved vores større anretninger, det vil være en nødvendighed.

Vi anretter også gerne kager og desserter på dine egne fade eller i portionsskåle- eller glas, hvis du ønsker det.

Samtidig tilbyder vi også, at vi selv kommer og henter både bade og eventuelle stativer, når festen er færdig.

 

Handelsbetingelser ved bestilling

Her finder De oplysninger om os som firma såvel som de handelsbetingelser, der gælder ved bestillinger hos os.

Bekræftelse på bestillingen

Alle bestillinger skal bekræftes fra Konditori Arlington for at være bindende.

Betaling

Betaling senest 14 dage før levering/afhentning. Ved hastebestillinger sker betaling senest ved modtagelsen.

Et produkt, der ikke er betalt, leveres ikke! Du bedes endvidere sikre dig, at der er nogen med kendskab til leveringen til stede, hvis en kage skal leveres.

Vær meget opmærksom på at sikre dig, at der efterfølgende er nogen, der tager vare på stativer eller fade, når festen er slut. Stative og fade er kundens ansvar, indtil det er returneret.

Levering

Konditori Arlington leverer gerne dine varer over hele Danmark (ikke Grønland og Færøerne), og beregning af prisen for levering foregår ud fra Kraks rutevejviser.

Levering kan ske alle ugens dage mellem kl. 07.00 og til kl. 21.00 på Sjælland, og mellem kl. 10.00 og kl. 19.00 i resten af landet. Vi skal have et vindue på mindst to timer til leveringen – f.eks. mellem kl. 12 og 14.

For steder med egnet kølerum til opbevaring skal vi bare have et ‘senest’ tidspunkt på dagen.

Hvis chaufføren ikke træffer nogen på det aftalte tidspunkt, tages kagen med retur til konditoriet, og den kan så afhentes i konditoriet.

Pris per km: 6,50 kr. – dog minimum 65 kr. Leveringer på den anden side af Storebælt tillægges 400 kr. for broen.

Ved færgeruter tillægges billetprisen for færgen. Kræves der ankomst ved færgen mere end 10 minutter i forvejen, tillægges 150 kr. i timen for den påkrævede ventetid.

Opbevaring af kagerne

Vi påtager os intet ansvar for den hygiejniske standard af varer efter afhentning eller efter levering. Det er kundens/feststedets ansvar at opbevare kagerne forsvarligt. Er du i tvivl om kravene, oplyser vi gerne om dem for de forskellige typer varer.

Leje af termokasser & fade/stativer

Termokasser til transport og opbevaring kan lejes for 50 kr. per kasse. Der er et depositum på 500 kr. per kasse.

Depositum på kagestativer er mellem 1.000 – 3.000 kr. afhængigt af valg af stativ.

Afhentning af fade, skåle og stativer tilbydes til samme pris per kilometer som ved levering. Ønskes afhentning i lejede lokaler, skal du sikre dig, at der er adgang til tingene på et aftalt tidspunkt.

Et stativ/fad skal være konditoriet i hænde senest 5 dage efter festen. Det vil for en fest om lørdagen sige, at vi skal have det retur senest om torsdagen.

Afleveres stativet for sent, refunderes kun halvdelen af depositum. Husk at andre brudepar kan være afhængige af, at vi har stativet tilbage til brug til deres kage!

Depositum for bryllupskager

Depositum ved bryllupskager skal betales senest 14 dage efter bestilling.

Ved afbestilling tidligere end 3 måneder forud refunderes depositum. Ved afbestilling senere end dette, refunderes depositum ikke.

Vores kontaktinformationer

Høvevej 23
4540 Fårevejle 59 64 31 21 Alauda@mail.dk SE nr. er DK 29 73 17 99