Skærekagesortiment
Kontakt Konditori Arlington, hvis De ikke finder, hvad De søger i denne liste over nogle af vores skærekager.

 

Allergibrownie. Denne kage er både fri for gluten, mælkebestanddele og nødder.  Kartoffelmel, mandler, rismel og majsstivelse erstatter almindelig hvedemel.
Banankage. Bananer er hovedingrediensen i denne lækre kage, der også rummer nødder.
Brownie. Med en god, mørk chokolade som hovedingrediens er denne brownie en virkelig lækkerbid. Kan ikke bages i dybe forme, hvilket giver kagen visse begrænsninger mht. figurkager.
Chokoladekage. Hemmeligheden ved denne saftige chokoladekage er godt håndværk og gode råvarer. En absolut populær kage, der ud over chokolade også rummer hasselnødder.
Colakage. En anderledes, men dejlig skærekage, der især er populær blandt unge mennesker. Bagt med smør, cola og skumfiduser er denne kage et nyt indslag på kagebordet.
Gulerodskage. Konditori Arlingtons gulerodskage indeholder både kanel og rosiner, der giver en smagfuld og saftig kage.
Hvid chokoladekage. Med kokos og hasselnødder (eller pekannødder, hvis det ønskes) er denne kage med hvid chokolade i den søde ende af skalaen.
Ingefærkage. Her er en kage, der virkelig smager af noget og dufter skønt.
Krydderikage. En skøn og saftig krydderikage med kanel, ingefær og nelliker samt tyttebær.
Krydret chokoladekage. Med kanel, muskat og nelliker er denne chokoladekage en dejlig afveksling fra andre chokoladekager.
Mandelkage med kardemomme. Sammen giver mandler og friskstødt kardemomme en fin smag, der har gjort denne kage populær.
Nøddechokoladekage. Sprængfyldt med hele og hakkede hasselnødder samt chokoladestykker er denne kage meget populær. De hele nødder gør den dog uegnet til visse figurkager, hvor der kræves finere udskæringer.
Plumkage. Godt med frugt skal der til i en plumkage, men så har man også en virkelig klassiker.
Sandkage. Den klassiske sandkage går aldrig af mode, og så er den tilmed meget populær hos børn.


Hjemmeside af TOGI Data